5 måder at tjene ekstra penge

Alle kan komme i en situation, hvor man har behov for ekstra penge. Uventede regninger kan komme i mange forskellige former og beløb. Fælles for dem alle er det dog, at de kan komme som en ubehagelig overraskelse og give økonomiske problemer. Måske du har fået en uforudset regning på akut vejhjælp? Eller måske du har været nødsaget til at tage en tur forbi tandlægen? Grundene kan være mange og uanset hvad der gælder for dig, så findes der to måder at få lidt ekstra penge mellem hænderne. Enten kan man låne eller også kan man tjene lidt ekstra. Er du mest til det sidste eller har banken sagt nej? Så får du her 5 gode råd til, hvordan du kan tjene lidt ekstra penge i hverdagen.

1. Start en blog

Hvis du er en smule kreativt anlagt og har håndelag for at bruge nye medier som blogs og sociale medier, så kan det være en god idé at starte en blog. Laver du noget godt og relevant indhold, så er der mange muligheder for at tjene penge på dine skriverier. Download wordpress på dansk i dag og opsæt din blog med det samme. Det kræver en smule arbejde at nå frem til det punkt, hvor du kan begynde at tjene penge på reklamer eller samarbejder. Så start hellere med det samme.

2. Luft nabolagets hunde

Du har sikkert set professionelle hundeluftere, hvis du har været på ferie i en storby som f.eks. New York. I de amerikanske store byer er der mange, der slår sig ned med deres egne virksomheder, som arbejder med at lufte hunde, som ejerne ikke selv har tid til at lufte. Du kan snildt gøre kunsten efter. Annoncer din service i nabolaget og du vil snart få dine første kunder.

3. Sælg ud af dine gamle ting

En mands skrald er en anden mands skat. Gå din garderobe og dine øvrige skuffer og skabe igennem med hård hånd og tag et kig på, hvor meget du egentlig har behov for. Er der noget, du ikke længere behøver, så kan du sælge det på et loppemarked eller på internettet. Det du ikke længere kan bruge, kan helt sikkert stadig vække glæde hos nogle andre. Og som en ekstra bonus, så giver det dig en sum penge mellem hænderne.

4. Udbyd lektiehjælp

Har du en smule viden om dansk, matematik og historie, så kan du udbyde lektiehjælp til folkeskolens elever og gymnasiets studerende. Mange unge mennesker har svært ved at finde ud af hjemmearbejdet og ofte har forældrene hverken tid eller evner til at hjælpe. Tilbyd dig selv som fast hjælpemakker og tjen lidt ekstra lommepenge til dig selv.

5. Tjek dit budget

En krone sparet er en krone tjent. Sådan lyder et gammelt ordsprog, som stadig er ganske brugbart. Gennemgå dit budget og se, om der er nogle steder, du betaler unødvendige regninger. Skær ned på udgifterne til de ting, som du aldrig bruger og få flere penge mellem hænderne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *