Forbrugslån, kviklån, hurtig lån, online lån – kært barn har mange navne. Internettet er fyldt med forskellige hurtige lånemuligheder, og det kan være noget af en opgave at finde rundt i de forskellige vilkår, omkostninger, renter og gebyrer.
Fælles for disse lån er, at de kan optages meget hurtigt, og at ansøgningsprocessen er nem og smidig. Du skal desuden heller ikke mødes med låneudbyderen, da alt foregår online. Det kan føles rart i en situation, hvor du måske føler dig lidt blottet, fordi du har brug for at låne penge.
Fordele ved de hurtige online forbrugslån
Én af fordelene ved disse online lån er netop hastigheden. Det går utroligt hurtigt fra ansøgning, til godkendelse og til at pengene står på din konto. Du udfylder et ansøgningsskema på nettet og få dage efter har du et lånetilbud, hvor du kan se vilkår, renter, gebyrer og så videre for det lån, du har ansøgt om.
En anden fordel er, at du ikke skal stille sikkerhed for lånet, hvilket også er med til at smidiggøre processen – der er nemlig kun én aftale, du skal skrive under på: låneaftalen. Du skal hverken bede alle dine venner om at kautionere eller pantsætte dit hus eller bil. Du låner pengene på dit glatte ansigt, og langt de fleste bliver faktisk godkendt til at optage lån.
Endelig er det rart for de fleste, at de ikke skal stå til ansvar for eller forklare, hvorfor de er nødt til at låne penge. Du skal således hverken fortælle, hvad pengene skal bruges til, hvorfor du ikke bare selv kan betale med dine egne penge, og ej heller hvornår du skal bruge pengene. Låneudbyder gennemgår alene din ansøgning og foretager en kreditvurdering af dig.
Er der nogle ulemper ved disse forbrugslån?
Der er sjældent fordele uden ulemper. Og én af ulemperne er, at de online forbrugslån er relativt dyre sammenlignet med for eksempel banklån. Online forbrugslån er således møntet på den akutte situation – altså hvor du har modtaget en uforudset regning eller lignende. Du kan betragte lånet som et slags emergency lån, som du kun optager, hvor det er nødvendigt, og hvor det skal gå meget hurtigt.
Selvom det kan være fristende at låne flere penge, end du har brug for, bør du ikke gøre det ved disse lån. Du skal kunne betale tilbage relativt hurtigt, så du ikke ender med at kaste alt for mange penge efter renter og gebyrer.
En anden ulempe ved disse forbrugslån er også, at det kan være svært at gennemskue de samlede årlige omkostninger i procent, ligesom det kan være svært at indfri lånet før tid.
Du bør altid foretage en sammenligning af de mange forskellige låneudbyderes tilbud på forbrugslån og deres individuelle vilkår, før du træffer den endelige beslutning. Der kan være mange penge at hente i at gøre forarbejdet grundigt og indhente tilbud fra forskellige låneselskaber, så du opnår det bedste og billigste lån.